Om Musikkens Beat

Til april åbner vi endnu en gang dørene til Musikkens Beat. Kvalitet er et gennemgående tema for festivalen i Musikkens Hus, og der er kælet for både lyd, mad og stemning, så du får den bedste, reneste og festligste musikoplevelse.

Vi har rykket festivalstemningen inden for i tørre rammer, hvor du kan opleve morgendagens stjerner og etablerede kunstnere i nye konstellationer. Vores barer repræsenterer hver især et tema, så hvad enten du er til fadøl, G&T, cocktails eller champagne, lounge, retro eller urban style, er der noget for lige netop dig. 

På musikprogrammet finder du etablerede musiknavne såvel som upcoming og lokale kunstnere. Vi har sammensat et program, der giver dig mulighed for at synge med på musik, du elsker, danse - fordi du bare ikke kan lade være - og blive overrasket over kunstnere, du kommer til at opleve i helt nye sammenhænge.

Så tag dine venner, din mor, din bror eller din faster med, fordi I alle elsker god musik, smukke oplevelser, fed festivalstemning og dejlige drinks.

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

Billetpriser

Dagsbillet: 295,-
Partout: 475,-
Studerende: 20% rabat (ved fremvisning af studiekort i Musikkens Hus' billetkontor)

Køb din festivalbillet

Køb din billet her.